Hjemmehjælp
Når kommunen har bevilget dig hjemmehjælp, er det dig, der bestemmer, hvem der skal udføre opgaverne. Det hedder fritvalgsordning, og det betyder at du har ret til frit at vælge mellem kommunens hjemmehjælp eller private serviceydere. Det er her Fynsk Service kan være behjælpelige. Vi kan også levere ordentlig støvsugning mod en beskeden egenbetaling, hvis din kommune beslutter sig for at indføre robotstøvsugere, der generelt ikke er meget bevendt.
Hjælp fra det offentlige er som udgangspunkt gratis for dig som borger. Den private serviceyder afregner direkte med kommunen for hjælpen, så du ikke skal tænke på det. Når du skal have hjælp fra det offentlige, sker det efter en visitation fra den kommune du bor i.
Vi sørger efter bedste evne for at du får faste tidspunkter for din hjemmehjælp, og at det er den samme person, der kommer på besøg hver gang. Fynsk Service kan levere rengøringsydelser og lignende, der ligger under hjemmehjælp.
Skulle den bevilgede service ikke være nok for dig, eller hvis du bare har lyst til ekstra services, så kan vi selvfølgelig klare det mod egenbetaling. Vi henviser her til beskrivelser du finder under sektionen Privat. Mod egenbetaling kan vi komme oftere, eller vi kan udvide tiden vi har hos dig hver gang.